Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Ny undtagelse for karenskrav om forudgående beskæftigelsesperiode (vejrlig)

[17.01.2018]

Der er med trepartsaftalen kommet en ny undtagelse til karenskravet om 14 dages forudgående beskæftigelse:

"...og at der for uddannelsesdeltagere omfattet af visse overenskomster ikke er et krav om forudgående beskæftigelsesperiode" (retsinformation.dk).

Undtagelsen vedrører kursister, der er omfattet af en overenskomst, som regulerer hjemsendelse pga. vejrlig. Vejrlig er når en medarbejder sendes hjem pga. vejrmæssige forhold, der forhindrer ham/hende i at udføre sit arbejde.

Lovændringen trådte i kraft den 1/1 2018, men EfterUddannelse.dk forventes først klar til at understøtte ændringen senere på foråret.

Derfor anbefaler vi, at du – hvis du eller din medarbejder er omfattet af regelændringen - venter med at sende VEU-ansøgningen, til EfterUddannelse.dk er klar. Også selvom kurset fx er gennemført i januar måned og 4 ugers fristen er overskredet.

Din/jeres ansøgning vil blive mærket, så a-kassen eller uddannelsesstedet kan se, hvorfor ansøgningen sendes efter ansøgningsfristen (4 uger efter sidste kursusdag). Mærket bliver kun sat på VEU-ansøgninger, hvor der er svaret ja til, at kursisten er omfattet af regler, som regulerer vejrlig.

Der kommer en nyhed her på hjemmesiden og på Efteruddannelse.dk, når EfterUddannelse.dk er klar til at håndtere vejrlig-undtagelsen.