Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

AMU og enkeltfag

Du kan få VEU-godtgørelse og befordringstilskud, når du deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Det gælder også, hvis du tager et enkeltfag på erhvervsuddannelserne.

Du kan dog kun få VEU-godtgørelse og befordringstilskud til enkeltfag på erhvervsuddannelserne, hvis forløbet er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse (se nedenfor).

Enkeltfag: en del af en uddannelse

Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, som afsluttes med en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Enkeltfag kan tilrettelægges på heltid, deltid eller som fjernundervisning. Er der tale om fjernundervisning, kan du ikke få VEU-godtgørelse og befordringstilskud.

Fælles kompetencebeskrivelse

I en ’fælles kompetencebeskrivelse’ er der beskrevet mål og rammer for udvikling af kompetencer for voksne til og med niveauet for erhvervsuddannelser. Kompetenceudviklingen skal være relevant for arbejdsmarkedet.

En fælles kompetencebeskrivelse består af:

  • en beskrivelse af et jobområde
  • de tilhørende kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedet, herunder kvalifikationer som følge af myndighedskrav, og
  • en oversigt over de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der kan bidrage til, at man kan opnå kompetence inden for jobområdet.

Læs mere

Læs mere om AMU og se eksempler på uddannelser på ug.dk.