Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Uddannelser

Du kan få VEU-godtgørelse og befordringstilskud til Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og VEU-godtgørelse til en række andre uddannelser.

Du kan få VEU-godtgørelse og befordringstilskud* til følgende uddannelser:

  • Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse (FKB) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (TAMU er ikke omfattet).
  • Individuel kompetencevurdering (IKV) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og efter lov om erhvervsrettet uddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
  • Enkeltfag som led i en kompetencevurdering forud for en erhvervsuddannelse for voksne (euv).
  • Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) i det omfang forløbet er sammensat af arbejdsmarkedsuddannelser optaget i FKB, IKV efter punkt 2 og enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD), der er udbudt efter lov om Åben Uddannelse og efter de respektive uddannelsesbekendtgørelser.
  • Erhvervsuddannelse plus (EUD+), når forløbet iht. elevens uddannelsesplan er sammensat af arbejdsmarkedsuddannelser optaget i FKB, IKV efter punkt 2, enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD), der er udbudt efter lov om Åben Uddannelse og efter de respektive uddannelsesbekendtgørelser, skoleundervisning i erhvervsuddannelse og svendeprøve eller anden afsluttende prøve samt under intensiv værkstedsundervisning i en periode på højst 1 måned på uddannelsesinstitutionen eller i en virksomhed efter aftale med institutionen samt i en periode på højst 1 måned på deltagerens arbejdsplads.

Derudover kan du få VEU-godtgørelse til: 

  • Kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel m.v.
  • Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond.
* Særligt for GVU og EUD+

Der er kun muligt og få befordringstilskud til den del af uddannelsesforløbene, der er sammensat af arbejdsmarkedsuddannelser optaget i FKB, IKV efter punkt 2.

GVU blev nedlagt den. 1. august 2015 i forbindelse med, at erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft.

GVU blev erstattet af erhvervsuddannelse for voksne (euv).

Har du modtaget en endelig GVU-plan inden den 1. august 2015, vil du kunne færdiggøre dit GVU-forløb efter de hidtil gældende uddannelsesregler. Desuden vil deltagere og arbejdsgivere kunne opnå godtgørelse og tilskud til befordring efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som hidtil.

Juridiske rammer

Det er en betingelse, at forløbet ligger indenfor rammerne af Den Europæiske Socialfond og er godkendt af et projektgodkendelsesudvalg. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at uddannelsesaktiviteten udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (taxametertilskud), dog undtaget de i nr. 5 og 6 nævnte forløb.

Spørg på uddannelsesstedet

Uddannelsesstedet kan fortælle dig, om den uddannelse, du vil tage, giver mulighed for VEU-godtgørelse og befordringstilskud.

Forkortelser

Se oversigt over mest brugte forkortelser:

Forkortelser